Kulturnatten: Det Blå Gymnasium slår slag for esport og uddannelser

31. august 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Slæng dig i sofaen hos Det Blå Gymnasium og vær med i konkurrencen om at blive aftenens FIFA-mester eller test din viden i logoer og brands hos EUD & EUX Business.

Det Blå Gymnasium inviterer indenfor i en studentervogn til dette års Kultur- og Idrætsnat den 8. september. Her har Sønderborg e-Sport, der holder til på skolen, indrettet et gamermiljø med bløde sofaer og storskærm, så alle er velkomment til at spille og høre mere om sporten.

Business College Syds kursuscenter står også klar og rådgiver om muligheder for kurser og efteruddannelse, som du og din virksomhed har brug for. Deltag også her i en konkurrence om et lod i puljen om hovedpræmien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også mulighed for at møde eleverne og undervisere fra skolens ungdomsuddannelser. De fortæller om dagligdagen, studiemiljø, fag, fester mm. på Det Blå Gymnasium og EUD & EUX Business.

Aftenens hovedpræmie er en oplevelse for 10 personer med instruktør i high rope banen i 8-15 meters højde på skolens afdeling i Mommark.

Oplevelsen slutter med ringriderpølser med udsigt over Lillebælt.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...