Regionsrådet vil have snor i BIOS’ lønefterslæb

31. august 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådets Jørn Lehmann og Poul Andersen, Socialdemokratiet, skriver:

Et enigt Regionsråd i Region Syddanmark vedtog på mødet mandag den 28. august at sætte yderligere fokus på færdiggørelse af lønafregning til redderne fra BIOS-tiden. Der skal nu laves månedlige afrapporteringer til regionsrådet, dels i forhold til hvor mange reddere der er afklaret, og hvor mange man forventer at kunne afregne i den kommende måned.

I Socialdemokratiet har vi længe ønsket, at der kom mere åbenhed og især en hurtigere afklaring af det lønefterslæb, som redderne fra BIOS-tiden blev stillet i udsigt, da Region Syddanmark hjemtog ambulancekørslen efter konkursen i BIOS. Netop derfor foreslog vi regionrådsformanden, at regionsrådet fremover månedligt får en redegørelse over hvor langt man er i processen, men mindst lige så vigtigt, at regionsrådet samtidig får en melding om, hvor langt man påregner at komme i måneden frem til næste redegørelse. Det sidste forpligter parterne til dels at redegøre for konkrete planlagte tiltag, men også til løbende at sikre fremdrift i processen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vores forventning at regionsrådet med den trufne beslutning nu for alvor har sat en proces i gang, som giver en hurtigere afvikling af de faglige sager, der er ophobet i kølvandet efter BIOS’ konkurs.

Vi håber således, at alle sager kan være afsluttet inden jul – og forhåbentlig til alle parters tilfredshed.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...