Der skal lægges ny asfalt ud i den kommende tid

18. september 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Takket være en ekstraordinær pengepulje får borgerne mange kilometer ny asfalt at køre på i landsbyerne i Sønderborg Kommune i år. Flere nye belægninger er på vej, og også nogle stier forbedres i løbet af efteråret.

Teknik- og miljøudvalget har nemlig afsat en stor ekstra pulje penge til at løfte vejstandarden i kommunen i år.

Det samlede asfaltbudget er i år 36,7 mio. kr.

”Udfordringen, når vi renoverer fortove, veje og stier er jo altid, at det giver nogle gener, før det bliver godt. Når det er sagt, så kan vi i år glæde os over at køre på ny asfalt ekstraordinært mange steder i kommunen. De ekstra midler er især tilført i landsbyerne. Flere veje følger i løbet af efteråret, hvor vi afventer nogle fortovsreguleringer, inden den ny asfalt kan lægges på vejen. Vejrmæssigt har 2017 måske ikke været noget godt år – men det har det vejmæssigt”, teknik- og miljøudvalgsformand Frode Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Veje, der asfalteres i efteråret

Nordborg: Grønvej, Stevninggade, del af Nordborgvej

Augustenborg: Fryndeshave, Asserballe Bygade

Sydals: Vestervej, Lebølvej

Sønderborg: I.P. Nielsens Vej, Friheds Alle, Orla Lehmanns Vej, Kongevej, Brunhovedvej, Ringløkke, Østerløkke, Nørreløkke, Skansebakken, Dybbølbjerg, Rønsdam

Broager: Møllevej

Gråsten: Sejrsvej.

Cykelstier

Den ekstra bevilling giver desuden mulighed for at renovere følgende cykelstier: Skovmose-Skovby, Asserballe-Fynshavvej, Teglparken-Skovparken i Egernsund, en del af Sønderborg-Høruphav, en del af Broager-Bøffelkobbel samt en del af Dybbøl Banke-Nybøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...