Undersøgelse: Politikere beslutter efter overbevisning og ikke ud fra fakta

20. september 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Kan politikere blive klogere?

Og vil eventuel ny viden, der strider mod deres opfattelse, få dem til at ændre holdning?

Disse spørgsmål har en forskergruppe i Aarhus forsøgt at svare på ved at undersøge knap 1.000 danske kommunalpolitikers reaktioner, skriver Information.

Resultaterne af deres undersøgelse er ret klare: Politikerne ser bort fra fakta, der strider imod deres holdninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man skulle tro, at en beslutningstager ville være tilbøjelig til at korrigere sine holdninger, når man udvider mængden af information, der klart peger i én retning. Men der sker faktisk det stik modsatte. De bliver mindre tilbøjelige til at fortolke informationerne korrekt, når der kommer mere af den – og det er i strid med, hvad vi forventede” siger Martin Bækgaard, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Resultaterne spiller ind i tidens debat om betydningen af følelser over for fakta i politik. En debat, der særligt er sat på spidsen i USA, hvor Donald Trump ser bort fra klimaforskeres anbefalinger og siden sin indtrædelse har lagt grund til begrebet ’alternative fakta’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Bækgaard anerkender, at politik i høj grad handler om holdninger. Alligevel mener han, at der fra politisk hånd er grund til i nogle tilfælde også at lade sig lede af fakta.

“Det nytter eksempelvis ikke at lave en folkeskole uden viden om undervisning eller klimapolitik uden viden om klimaet. Når vi skal vælge mellem forskellige alternativer, har holdninger en plads. Men det nytter ikke noget, at den temmelig sikre viden, vi har, slet ikke har en plads i diskussionen”.

Bare mennesker

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er ikke kun et problem blandt politikere. Forskergruppen har foretaget samme undersøgelse blandt almindelige vælgere, og her er de nået frem til samme resultat. Politikere er altså ’bare mennesker’, der agerer ligesom borgerne. Alligevel siger Martin Bækgaard, at der er forskel på de to grupper:

“Politikerne er trænede i at blive præsenteret for store mængder information og viden – eksempelvis af deres embedsmænd. De sidder samtidig i en position, hvor man kunne forvente, at de i større omfang kan se sig fri af deres holdninger. Omvendt er det også en gruppe med stærkere holdninger til politik”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...