Venstre: Desværre ingen opbakning til styrkelse af folkeskolen

26. september 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunale budgetaftaler i Danmark er normalt præget af bred enighed og politiske forlig. Sådan blev det igen ikke i år i Sønderborg kommune, efter at den Socialdemokratiske flertalsgruppe på sidste forhandlingsmøde tirsdag aften blankt afviste, at tage bare ét af Venstres forslag med i budgetaftalen, så der kunne landes et bredt forlig.

“Venstre kom til budgetforhandlingerne uden ultimative krav, men med ønsker om at styrke folkeskolen, dagtilbud, landdistrikter og ældreområdet, men intet af det ville Socialdemokraterne være med til og derfor blev der ingen reelt bred aftale med deltagelse af Venstre”, siger Venstres borgmesterkandidat Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Hansen undrer sig over, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at styrke folkeskolen, når tallene klart viser, at der er store udfordringer.

“35 procent af eleverne i folkeskolen bliver ikke erklæret uddannelsesparate, det er den største andel i hele Syd- og Sønderjylland, og samtidig ligger karaktergennemsnittet på folkeskolens afgangsprøve under landsgennemsnittet i både dansk, matematik og engelsk. For mig er det oplagt at vi skal tage initiativer på folkeskoleområdet som hurtigt kan gøre en forskel, desto mere skuffet er jeg over Socialdemokraternes blanke afvisning af at gøre noget”, siger Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forud for budgetforhandlingerne har Venstre i Sønderborg kommune problematiseret, at Sønderborg kommune bruger 108 mio. kr. mere på administration end en dansk gennemsnitskommune. Et tal der er fordoblet i denne valgperiode.

Venstre mener at pengene kan bruges bedre til gavn for Sønderborg kommunes indbyggere. Derfor var navnet på vores budgetforslag også ’Fra bureaukrati til børn’, fordi vi foreslår at der over de kommende to år flyttes 50 mio. kr. fra unødigt bureaukrati og administration til folkeskole, dagtilbud, landdistrikter og ældreområdet, desværre var der ikke lydhørhed for Venstres forslag“, siger Peter Hansen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...