FDM: Nye regler for vinterdæk i Tyskland

15. oktober 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fra nytår er der nye regler for vinterdæk, når du skal have bilen med til Tyskland.

Vinterdæk produceret fra 1. januar 2018 skal som noget nyt være mærket med et bjerg- og snefnugsymbol for at blive anerkendt som vinterdæk i Tyskland.

Det skriver FDM.

De fleste vinterdæk, der sælges i Danmark har allerede et bjerg- og snefnugsymbol, men kører du til Tyskland, kan det være en god idé at se efter bjerg- og snefnugsymbolet næste gang, du køber nye vinterdæk. Det er stadig lovligt at køre med helårsdæk, så længe de har bjerg- og snefnugsymbolet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hidtil har det været nok, at dækket har M+S mærket (Mud and Snow) eller et bjerg- og snefnugsymbol.

Et sommerdæk kan dog godt have M+S mærket uden dog at have vinterdæk-egenskaberne.

Læs mere: Det betyder informationerne på dækket

Overgangsordning for eksisterende dæk

Der kommer en overgangsordning, så dæk produceret senest 31. december 2017 kan nøjes med M+S-mærket frem til udgangen af september 2024. Har du lige investeret i nye vinter- eller helårsdæk uden bjerg- og snefnugsymbol, kan du altså fortsat køre lovligt til Tyskland efter nytår.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...