11. november: Vælgermøde i Kværs

30. oktober 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Er byggegrundene i Kværs for dyre, er Kværs en soveby, skal det være muligt at etablere store solcelleparker på markerne ved Kværs/Tørsbøl, er der mulighed for biogasanlæg og hvad med vindmøller.

Det er blot nogle af de spørgsmål, der kan blive drøftet når Aase Nyegaard, Fælleslisten, Hans Jørgen Albrechtsen, Socialdemokratiet, Sven Jensen, Venstre og Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jan Rytkjær Callesen tørner sammen til et vælgermøde lørdag den 11. november kl. 12 i kantinen på Gråsten Fjerkræ i Kværs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gråsten Fjerkræ har fem lørdage op til valget stillet sin kantine til rådighed for vælgermøder. Ved det første møde mellem Fælleslisten og Socialdemokratiet i lørdags var der imidlertid ingen lokale vælgere, men kandidaterne fik en god snak om bl.a. kultur og landdistrikternes mulighed for at blive hørt.

“Det var da ærgerligt, at der ikke kom nogen lokale vælgere. Årsagen kan være alt mellem himmel og jord. Jeg er dog glad for, at Fælleslisten og Socialdemokratiet har valgt at gøre et nyt forsøg, og får følgeskab af både Venstre og Dansk Folkeparti, som det ser ud lige nu. Flere partier kan naturligvis komme til”, siger bestyrelsesformand for Gråsten Fjerkræ, Gunder P. Jensen, i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vigtigt, at vælgerne fra området kommer frem med deres synspunkter. Hvis politikerne ikke ved hvad befolkningen i denne del af Sønderborg Kommune ønsker, hvordan skal de så kunne agere?”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...