Elever fra Det Blå Gymnasium fulgte en leder gennem en arbejdsdag

4. november 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Gymnasieelever kunne søge om at blive “Leder for en dag” – og ansøgningerne blev kigget igennem, hvorefter de heldige fik chancen til at følge en virksomhedsleder gennem en hel dag.

Blandt ansøgerne, der slap gennem nåleøjet, var Niclas Lippert og Sebastian Solander-Bruus fra Innovationslinien på Det Blå Gymnasium i Sønderborg.

“Vi skulle til København og følge en leder i hver en virksomhed”, siger gymnasieeleverne.

Niclas Lippert havde fået tildelt UL Demko International, som er en veletableret virksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg sad og fulgte med i, hvordan en leder sad og holdt møder med afdelinger i flere lande via Skype og fik snakket rigtigt meget med ham”, siger Niclas Lippert, som synes, han har en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være leder – og især hvordan man bliver det.

Netværk er vigtigt

“Uddannelse er godt, men slet ikke nok. Det ser ud til, det er meget vigtigere at have et rigtigt godt netværk”, siger Niclas Lippert. I netværk hjælper man hinanden.

“Jeg fik oplevet, at det at have drive er af stor betydning og så skal man skille sig ud fra alle de andre”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det med at man hjælper hinanden oplevede Sebastian Solander-Bruus også, da han fulgte lederen i Indie Frame, som er en iværksættervirksomhed, der er på ind i Silicon Valley.

“Der var rigtigt meget fart på og der blev hele tiden holdt møder – også i frokostpausen”, siger Sebastian Solander-Bruus til SønderborgNYT.

Hos Indie Frame var de i fuld gang med at pitche deres virksomhed, så de kan få investorer – og Sebastian Solander-Bruus var noget overrasket over, de også spurgte ham, hvad han syntes om deres fremlæggelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle selv pitche

Sebastian Solander-Bruus arbejder selv på en forretningsidé og derfor blev han også bedt om at pitche.

“Det var altså ret grænseoverskridende at stille sig foran topprofessionelle og fortælle om vores forretningsidé – uden at have haft tid til at forberede”, siger han.

Hvad nu

Når eksamen på Det Blå Gymnasium er klaret, så stikker Niclas Lippert til udlandet i praktik på et kontor.

“Jeg skal ud og have noget erfaring og prøve at have ansvar”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelse til Kaospilot er en mulighed, som han overvejer.

Klassekammeraten Sebastian Solander-Bruus skal ud til Sønderborg Iværksætter Service og arbejde videre på forretningsideen.

“Og så skal jeg have et job ved siden af, så jeg også har lidt penge”, siger han.

På sigt er det muligt, han vælger at blive ingeniør.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...