Læser Erik Sørensen, Sydals, skriver:
Det er interessant at observere opportunisten Stephan Kleinschmidt, der repræsenterer Slesvigsk Parti og Radikale Venstre, lidt afhængig af hvilket valg han stiller op til.
Han gør i disse dage sine hoser grønne i forsøget på at blive borgmester i Sønderborg.
Senest har han den 8. november sendt helt nye samarbejdsvillige signaler til Dansk Folkeparti, som han ellers gennem mange år har lagt for had og tidligere sagt, han aldrig kunne konstituere sig som borgmester med.
Det skyldes næppe kærlighed til samarbejdet i byrådet, men snarere at Kleinschmidt ikke kan få de gyldne kæder uden DFs hjælp.
Man må ellers medgive, at det ville være ganske historisk hvis Kleinschmidt kunne blive den første tyske statsborger som borgmester i Sønderborg siden genforeningen i 1920 med netop det fædrelandskærlige Dansk Folkepartis mandater.
Når Kleinschmidt således bejler til det parti, han så markant har taget afstand fra tidligere, kan det kun betegnes som rent tallerken-venderi.
Læser man for eksempel Grænseforeningens medlemsblad fra februar 2017 finder man helt anderledes toner fra Kleinschmidt, der fortæller om det at være født med både dansk og tysk statsborgerskab og sit forhold til begrebet ”fædreland”.
Her siger han:
”Jeg anvender ikke selv begrebet fædreland og mener, det er vigtigt, at hele spørgsmålet om det nationale ikke kun overlades til populisterne på højrefløjen”.
Jo, det bliver i sandhed interessant, hvad Kleinschmidt er parat til at gøre for at få de selvsamme populister til gøre ham til borgmester.
