Uddannelse skal matche erhvervslivet behov

15. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Gerhard Bertelsen, Slesvigsk Parti:

De tilbudte uddannelser og uddannelsesinstitutioner skal i størst mulig omfang matche de lokale og regionale behov. Vi skal sikre fastholdelse og tiltrækning af uddannelser, der understøtter de erhverv, der er etableret og udvikler sig i Sønderborg Kommune. Dette skal ske i tæt samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kommunen.

Samtidig skal den grænsenære region opfattes som én uddannelsesregion, der skal være et alternativ og supplement til storbyernes studiemiljø. Det kræver en udbygning af det grænseoverskridende samarbejde og internationaliseringen af uddannelserne med deltagelse af alle uddannelsesinstitutioner i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover skal universitetsuddannelserne i området fremmes og støttes, for at tiltrække flere studerende. Informationsteknologien skal udnyttes til at skabe online undervisningstilbud. Derved styrkes netværksdannelsen også internationalt. Dette bør ligeledes udnyttes til at styrke efteruddannelsen af nuværende medarbejdere på alle niveauer.

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...