Enhedslisten: De gamle bygninger på Brorsonsvej

20. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Spidskandidat Anders Brandt, Enhdslisten, skriver:

Mange af byens borgere er blevet vrede og bestyrtede over VUCs udvidelsesplaner i Sønderborg. Med god grund fordi planerne blandt andet omfatter nedrivning af den tidligere kunstskole, misbrugcentret på Brorsonsvej og ødelæggelse af Reimersparken.

Konstitueret direktør i VUC Syd, Vinnie Lerche Freudendal, har tidligere forsøgt at berolige kritikerne, ved at påpege at intet er vedtaget eller besluttet endnu.

Det er nok muligt, at planerne ikke er vedtaget endnu. Men i Enhedslisten mener vi nu alligevel, at der er grund til bekymring. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Enhedslisten anser uddannelse af vores unge som særdeles vigtig og derfor støtter vi selvfølgelig op om VUC.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er glædeligt, at mange vil uddanne sig og at der er stor søgning til VUC.

Vi mener, at VUC gør et overordentlig godt arbejde med at uddanne unge og vi skal naturligvis lytte, når VUC’s ledelse fortæller, at institutionen vil få pladsproblemer i de kommende år og derfor gerne vil udvide.

Men i Enhedslisten mener vi godt nok også, at det må kunne gøres på en anden og bedre måde, som ikke går ud over nogle af byens bevaringsværdige smukke historiske bygninger og træer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi går ind for bevaring og ikke hovedløs og kortsigtet nedrivning.

Vi har ikke råd til, at unge ikke får en uddannelse, men vi har heller ikke råd til at miste vores gamle bygninger. Bygninger af den kaliber, der er tale om her, emmer af historie og smuk arkitektur, og det vil være et meget stort tab for byen, hvis disse bygninger forsvinder.

I Enhedslisten vil vi i det nye byråd arbejde for, at det ikke kommer til at ske og samtidig vil vi arbejde for, at VUC får gode og tilstrækkelige undervisningsrammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi mener begge ting kan lade sig gøre.

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...