Sønderborg Kommune blandt iværksætternes yndlingskommuner

21. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet i Sønderborg Kommune kan nyde valgdagen vel vidende, at de er én af landets bedste kommunale ordregivere ifølge iværksætterne

De danske kommuner har i en årrække haft et ry for at være dårlige betalere. Men som iværksætter kan man med ro i sjælen takke ja, når Sønderborg Kommune ringer med en opgave.

Sønderborg Kommune er nemlig landets bedst bedømte kommune blandt iværksættere, som bruger Dinero Regnskabsprogram. Faktisk er kommunen landets 11. bedste samarbejdspartner på tværs af alle private virksomheder og offentlige organisationer, skriver Dinero i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vildt flot af Sønderborg Kommune. Men allermest glæder det mig, at de ikke er alene om at få flotte skulderklap af iværksætterne. For eksempel er Odense, Roskilde og Vejle Kommune med deres 7., 9. og 12. plads også populære samarbejdspartnere”, siger serie-iværksætter og adm. direktør i Dinero Martin Thorborg.

“Faktisk har hele 66 kommuner på tre uger fået så flotte bedømmelser, at vi kan blåstemple dem som gode samarbejdspartnere. Det betyder ikke nødvendigvis, at de resterende 32 kommuner er dårlige betalere eller dårlige samarbejdspartnere. Sandsynligvis har en stor del af dem bare ikke fået nok bedømmelser til, at vi kan blåstemple dem – endnu”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgør med kommunernes blakkede ry Listen er godt nyt for kommunerne. For evnen til at betale iværksættere til tiden har nemlig ikke altid været imponerende. En undersøgelse foretaget af Ase i 2014 viste, at 16 procent af iværksætterne havde haft dårlige betalere blandt kommunerne. En stigning på to procentpoint på to år.

“Kommunerne har længe haft et blakket ry i iværksætterkredse, men forhåbentlig indikerer de gode bedømmelser, at kommunerne har strammet op og har fået styr på betalingsfristerne”, siger Martin Thorborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er også nødvendigt, hvis vi fortsat vil dyrke iværksætterkulturen i Danmark. Det, der for en kommune er småpenge, er ofte en livsvigtig indkomst for en nystartet iværksætter, der er gået all in på at etablere egen virksomhed. Vi er nødt til at give gode vilkår til mennesker, der ønsker at starte egen virksomhed – og det nemmeste sted at starte er at betale regningerne til tiden”.

19. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Masser af glade børn til Børnefestivalen

19. maj 2024 Samfund

Rigtigt mange børnefamilier nød deres søndag på Ringriderpladsen i Sønderborg, hvor Børnefestivalen havde et væld af oplevelser for børn. Blandt andet kom Hr. Skæg, som havde besøg af flere gæster, som kunne noget helt specielt. Der var en, som kunne tale med dyr, en som kunne holde vejret i flere dage og så også en, […]

Læs mere...