Torsdag er der Åbent Hus på skolen i Guderupkole

22. november 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Skolen i Guderup har læringsuge i denne uge og holder torsdag kl. 14-18 åbent hus, hvor alle inviteres ind for at se, hvad der arbejdes med i klasserne og hvordan. Arrangementet er bl.a. erstatning for informationsmødet for kommende elever og deres forældre.

“Vi flyver over alle bjerge”. Sådan lyder det spændende tema for undervisningen på Nørreskov-Skolen i Guderup i denne uge, og håbet er, at rigtig mange vil tage imod invitationen og kigge indenfor.

“Vi har inviteret byrådet, alle borgere i lokalområdet, forældrene og kommende forældre. Og så har vi forlænget skoledagen torsdag til kl. 8-18, således at rigtig mange forhåbentlig har mulighed for at komme. Vi glæder os til at vise skolen frem fra kl. 14, give gæsterne et hverdags-indtryk af livet på skolen og give os tid til at snakke med alle gæsterne om det, de gerne vil spørge om, snakke om og høre om”, siger skoleleder Carina Bielefeldt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som et plaster på såret for den lange torsdag får elever og lærere en kortere dag fredag.

”Der er mulighed for at gå en tur på skolen og se vores faciliteter, tale med andre forældre, ledelsen, lærere og pædagoger, høre om SFO- og ungdomsskole-tilbud og meget mere, og vores elevråd sørger for salg af kaffe, te og kage, så man kan tage en pause undervejs. Vi håber på stort besøg”, siger Carina Bielefeldt.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...