Det lader til Stephanie Lose beholder formandsposten i regionsrådet

22. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Alt tegner til, at Stephanie Lose fra Venstre vil  sidde for bordenden i Region Syddanmark de kommende fire år.

Det står klart efter Socialdemokratiet og SF har erkendt nederlaget.

“Det handler jo om, hvem der kan komme over 50 procent. Og tallene viser, det er jo ikke lykkedes”, siger socialdemokraternes Poul-Erik Svendsen til TV, der var Stephanie Loses rival til posten.

Alle stemmerne er endnu ikke talt op i regionen, men begge parter har altså erkendt resultatet.

Søvndal løftede rød blok

Artiklen fortsætter under annoncen

Rød blok fik ellers god hjælp af SF, der, anført af partiets tidligere leder Villy Søvndal mere end tredoblede sit stemmetal.

“Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes med Poul-Erik Svendsen. Vi havde håbet på at nå i mål, men det gjorde vi desværre ikke”, siger Villy Søvndal.

Det ser ud til, at blå blok vil få to mandater flere end rød blok, hvilket er en halvering af sejren fra sidste valg, hvor blå blok vandt med fire mandater.

“Så man kan sige, vi er kommet halvvejs”, siger Villy Søvndal.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...