Andreas Welins kunst sat på årets Sønderborgvinen

25. november 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag formiddag blev årets Sønderborgvinen afsløret på Rådhuset i Sønderborg og det er grafittekunstner Andreas Welin, der har lavet det kunstværk, der pryder etiketten.

“Jeg har taget scenen i Mølleparken med, fordi den symboliserer alle de gode koncerter og så er der en and med, fordi jeg tænkte på alle de gange, mine forældre tog mig med til Mølledammen for at fodre ænder. Altså gode minder fra både ungdom og barndom”, siger Andreas Welin.

“Det er landets ældste byvin og den er glimrende som en gave, der også byder på kunst”, siger borgmester Erik Lauritzen, der også lige får nævnt, at han bliver på posten en tid endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo dejligt at vide, jeg kan tage imod jer fire gange endnu”, siger Erik Lauritzen.

Ringriderformanden er ogsåyderst tilfreds med arrangementet og vinen:

“Og så vil jeg sige tak for, at vi kan låne Rådhuset igen og helt uden beregning”, siger Jes Andersen.

Sønderborgvinen kan købes i Wohlenberg i Perlegade – og den er udvalgt af et prøvesmagningspanel med deltagere fra Ringriderkomiteen og erhvervslivet. Hovedsponsoren til årets vin er Kultur i Syd.