Dansk Byggeri: Antallet af uddannelsesaftaler i Sydjylland stiger

1. december 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervsskolerne i Sydjylland har ikke mange i skolepraktik. Det er positivt, og i fremtiden handler det mest om at få flere til at gå håndværkervejen, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen

Den nyeste opgørelse fra undervisningsministeriet viser fin fremgang for skolerne i Sydjylland på Dansk Byggeris område. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget fra 381 i 2016 til 469 i 2017. En stigning på 88 aftaler svarende til 23 procent.

Samtidig er antallet af lærlinge i skolepraktik faldet fra 135 i 2016 til 119 i 2017. Altså 16 færre svarende til et fald på knap 12 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tallene er opgjort fra skolerne: EUC Syd Sønderborg, Rybners Esbjerg og Hansensberg.

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle viser samme fremgang. Her er antallet af uddannelsesaftaler steget med 100 og antallet af skolepraktik faldet med 35.

Håber på flere aftaler næste år

Michael Mathiesen glæder sig over udviklingen og peger på, at tallene faktisk er endnu bedre i forhold til skolepraktikken.

”Nogle har korte uddannelsesaftaler, og de kan være i skolepraktik i meget kort tid, mens de venter på en praktikplads. For eksempel har vi på Rybners, hvor jeg er tilknyttet, stort set ingen i permanent skolepraktik”, siger Michael Mathiesen i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”For nogle år siden drejede det sig om at skaffe lærepladser. Nu handler det mere om at få flere til at vælge håndværksfaget. Der skal gøres en større indsats i folkeskolen, og så er det nu muligt for unge med studentereksamen at blive håndværker via EUX-uddannelsen. På landsplan er der 39 procent, som har en studentereksamen, de ikke bruger”.

Sydjylland god i forhold til landsgennemsnittet

På landsplan er der også fremgang at spore, om end der er store regionale forskelle. Sydjylland ligger godt til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opgørelsen dækker perioden januar-september. Der er på landsplan indgået godt 6.200 uddannelsesaftaler i bygge- og anlægsbranchen i årets første ni måneder, mens det tilsvarende tal sidste år var knap 5.500 uddannelsesaftaler.

Se tallene for de enkelte skoler HER

 

 

 

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...