EUC Syd: Garanti for læreplads inden for fremstillingsindustrien

1. december 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Der mangler i den grad dygtige håndværkere, og fremstillingsindustriens ønsker om, at flere unge skal uddanne sig til branchen, har ført til, at EUC Syd nu kan indføre lærepladsgaranti fra januar for uddannelserne til industritekniker, smed, automatiktekniker og værktøjsmager.

Arbejdet med lærepladsgarantien sættes i værk allerede fra januar 2018, og det vil sige, at elever, der begynder på grundforløb 2 en af de nævnte uddannelser i 1. halvår af 2018 vil være omfattet af dette nye projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver EUC Syd i en pressemeddelelse.

Eleverne skal, for at være med i lærepladsgarantiordningen, forpligte sig til aktivt at søge læreplads og skal også være villige til at flytte sig efter en læreplads.

Til gengæld lover EUC Syd vejledning i at skrive en god ansøgning med et godt CV.

Afdelingschef Thomas Bjerner Hansen fra EUC Syd har været med igennem processen og siger:

“Overholder eleverne deres del af aftalen uden at finde en læreplads, så træder vi til og matcher eleverne med virksomheder fra Industrisamarbejdets Lærepladsnetværk. Vores forventning er, at optaget på uddannelserne fremover vil øges, når det nu rygtes, at man er sikker på at få en spændende læreplads ude på en virksomhed. Vi tror på, at flere lærepladser, og det at man som elev er sikker på at kunne tage den del af uddannelsen, der ikke ligger på skolen, tilknyttet en virksomhed, vil gøre det attraktivt for de unge at søge en faglært fremtid i industrien”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Industrisamarbejdet sætter lærlinge på dagsordenen

Branchen har hårdt brug for, at flere uddanner sig til industritekniker, smed, automatiktekniker og værktøjsmager og vil derfor være med til at sikre, at alle elever, der er motiverede og kvalificerede også får en læreplads i en virksomhed. Lærepladsnetværket skal derfor sikre, at virksomhederne tager ansvar for lærlingeneuddannelse, arbejder aktivt for at synliggøre sig selv og giver eleverne mulighed for at finde en læreplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordelsuddannelse

Undervisningsministeriet oplyser, at uddannelserne inden for fremstillingsindustrien er udvalgt som fordelsuddannelser. Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft, og derfor er en fordelsuddannelse et attraktivt førstevalg for de, der ønsker en erhvervsuddannelse, ligesom det fremgår, at der også er gode jobmuligheder, når man er færdiguddannet.

Virksomhederne inden for fordelsuddannelser har kollektivt tilkendegivet en forpligtelse til at oprette praktikpladser til de elever, der har gennemført 2. del af grundforløbet på fordelsuddannelsen i bonusåret. Det er arbejdsgiverne, som hvert år udpeger uddannelser til fordelsuddannelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2018 er 36 erhvervsuddannelser udpeget.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...