Destination Sønderjylland: Giv en gourmetoplevelse i julegave

11. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Destination Sønderjylland og Sønderjyske Fristelser gentager succesen fra 2017 og arrangerer Sønderjyllands Gourmetuge i uge 9 fra mandag den 26. februar til søndag den 4. marts. Hele ugen vil man kunne nyde en 3-retters menu på en de deltagende restauranter for blot 230,- kr.

Sidste år blev der solgt over 3000 billetter til forskellige restauranter i de fire sønderjyske kommuner så arrangementet blev taget rigtig godt imod.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år startes billetsalget den 11. december, hvilket er lidt tidligere end sidste år, fordi arrangementet også er en oplagt julegaveide. Derudover er der tænkt overnatningstilbud ind i konceptet og der er sammensat en pakke med flytransport sammen med Alsie Express, så dem der kommer langvejs fra, også har mulighed for at være med.

I skrivende stund er ni restauranter online med deres menu og flere vil løbende komme til.

”Vi håber på, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at komme ud og opleve nogle af de spændende restauranter og dygtige kokke Sønderjylland har at byde på” siger direktør for Destination Sønderjylland Karsten Justesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til arrangementet kan købes på www.visitsonderjylland.dk, hvor man også kan læse mere om restauranterne og deres menuer.

Er man interesseret i at deltage som restaurant kan man kontakte Destination Sønderjylland på [email protected]

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...