Ænder fra Gråsten Fjerkræ flyver til færøske juleborde

11. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når et Atlantic Airways fly tirsdag den 19. december klokken 16.50 letter fra Billund Lufthavn med kurs mod Vagur lufthavnen på Færøerne, er der 128 Gråsten Berberie Gourmet ænder blandt passagererne.

Det er ænder, som netop er kåret som årets juleand i en stor test gennemført af Morgenavisen JyllandsPosten.

De 128 ænder befinder sig ganske vist ikke i kabinen, men i frisk slagtet tilstand forsvarligt emballeret og anbragt på en palle i flyets lastrum. Målet for ændernes flyvetur er slagtermester Jørgen Jørgensen i Mikla Gardur supermarkedet i Torshavn. I forretningen og de 12 tilknyttede butikker står færingerne klar til at afhente årets juleand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tredje gang, at supermarkedet henter juleanden hos Gråsten Fjerkræ.

De to tidligere år er de i frossen tilstand blevet leveret med skib til Torshavn.

“Det er første gang, vi leverer årets juleand med luftfragt til Færøerne, og jeg er naturligvis glad for, at vores ænder også afsættes i den del af rigsfællesskabet”, siger bestyrelsesformand Gunder P. Jensen i en pressemeddelelse.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...