Ellen Trane Nørby: Regeringen styrker Sønderborg som uddannelsesby

12. december 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen styrker Syddansk Universitets campus i Sønderborg med to nye uddannelser inden for elektronik, som er efterspurgt af det lokale erhvervsliv. Venstres lokale folketingsmedlem og sundhedsminister, Ellen Trane Nørby er glad for at regeringen igen prioriterer Sønderborg.

“Regeringen har et stærkt fokus på et Danmark i balance. For at det kan lykkes skal der være gode uddannelsesmuligheder i hele Danmark. I Sønderborg har vores lokale virksomheder en styrkeposition på hele elektronik området, derfor har det være vigtigt at sikre disse uddannelser kommer til Alsion”, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind besøgte sammen med Ellen Trane Nørby og Venstres byrådsmedlem Peter Hansen for mindre end en måned siden Alsion og hørte ledelsens ønsker om at tilknytte uddannelserne til SDU på Alsion.

For Ellen Trane Nørby viser det betydningen af en regering der kommer rundt i hele Danmark og lytter til de behov der efterspørges.

“De nye uddannelser til Sønderborg er seneste bevis på, at vi prioriterer hele Danmark. Regeringen har gjort det muligt at der kan komme et ferieressort på Nordals og der er flyttet knap 400 statslige arbejdspladser til Augustenborg. Nu kom der yderligere uddannelser til Sønderborg. Det er jeg på mange måder meget tilfreds med”, siger Ellen Trane Nørby.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...