Politiet er klar ved skolerne

8. januar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der køres for stærkt på mange skoleveje, hvilket skaber utryghed og farlige situationer for de mange børn, der færdes på vejene.

Derfor sætter politiet ind med en landsdækkende kontrol på landets skoleveje fra mandag til og med fredag i denne uge.

Da politiet i samme periode i januar sidste år kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev knap 4.400 bilister sigtet for at køre for stærkt, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Under kontrollerne vil politiet også holde øje med om de cyklende skolebørn overholder færdselsreglerne og passer på sig selv i trafikken. Politiet vil blandt andet holde øje med om børnene taler i håndholdt mobil, mens de cykler, har husket cykellygterne og om de går eller cykler over for rødt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...