Thorben Jensen fra ipnordic vil fylde kasernen med it-medarbejdere

10. januar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Thorben Jensen fra ipnordic giver tilbud på kasernen i Sønderborg og skal nu i gang med at beskrive sit projekt mere detaljeret, så kommunen er sikker på at sælge til den person, som har den aktivitet, der gavner Sønderborg allerbedst.

“Vi vil rykke i kasernen med de it-supportere, der skal passe vores hotel og restaurationsbooking”, siger Thorben Jensen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at der ikke skal flyttes medarbejdere fra Gråsten til kasernen.

“Vi skal bruge en del til den nye aktivitet med hotelbookingen og vi skal bruge mere plads til ipnordic-aktiviteterne. Det er jo sådan, at ipnordic stadig vokser”, siger Thorben Jensen, der venter at ansætte en del it-supportere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har udviklet et bookingsystem til hoteller og restauranter og det spiller sammen med en lang række af de kendte sider, som folk bruger, når de planlægger restaurationsbesøg og kigger efter overnatningsmuligheder”, siger Thorben Jensen til SønderborgNYT.

Han fortæller, at det er medarbejdere fra ipnordic, der har siddet og lavet det avancerede system.

Enkelt og brugbart for store og små

“Og nu synes jeg, at andre også skal have glæde af det, så både restauranter og overnatningssteder kan bestille hele pakken. Og der skal ikke betales for hverken installation eller licenser”, siger Thorben Jensen. Hans tilbud er ikke gratis, men gennemtænkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Endnu en aktivitet

Det er ikke alene det nye bookingsystem og ipnordic, der skal huses på kasernen.

“Vi er på vej med endnu en aktivitet, men den afslører vi ikke endnu”, siger Thorben Jensen til SønderborgNYT.

Thorben Jensen er ikke i tvivl om, der bliver brug for en hel del nye medarbejdere.

“Jewg venter stor vækst, men vil ikke sætte et antal på”.

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...