Gråsten: Kom og hør om blomstermaleren Otto Diderich Ottesen fra Broager

17. januar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Biblioteket Gråsten og Historisk forening for Graasten by og Egn er gået sammen om et kunstforedrag på Gråsten Bibliotek

Mandag den 29. januar kan du kl. 16.30 ganske gratis høre om den sønderjyske maler Otto Diderich Ottesen fra Broager, der høstede stor anerkendelse i sin samtid for sine smukke malerier af blomster. Efter kunstnerens død visnede hans eftermæle dog langsomt hen sammen med blomstermaleriet, der blev en udskældt og nedgjort genre.

”Sig det med blomster!” er en udstilling på Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa, der forsøger at revurdere synet på kunstneren og hans virke.

Artiklen fortsætter under annoncen

O.D. Ottesens malerier er nemlig meget andet og mere end smukke roser og poetiske, idylliske buketter.

I flere værker udfordrer han det traditionelle blomstermaleri med overraskende og usædvanlige kunstneriske greb, og man inviteres ind i en smuk og foruroligende tvetydig idyl.

Foredragsholderen er museumsinspektør ved Brundlund Slot, Morten la Cour, som står bag udstillingen og den tilhørende bog, ”O.D. Ottesen og den tvetydige idyl”.

 

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...