Regionsrådet: Tage Petersen udpeget som formand for uddannelse og arbejdskraft

22. januar 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På mandagens regionsrådsmøde er Venstres Tage Petersen, der også er byrådsmedlem i Sønderborg, blevet udpeget til formand for Udvalget for Uddannelse og arbejdskraft.

Derudover bliver han medlem af Det præhospitale udvalg, som har ansvaret for akutberedskabet og herunder ambulancedriften.

Hertil kommer et par “løse poster” – bl.a. som medlem af repræsentantskabet for Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i et sygehusvaskeri.

“Jeg glæder mig til de nye udfordringer med nogle andre udvalgsområder end jeg havde i sidste periode”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser også frem til stadigvæk at være en af Sønderborg-områdets to repræsentanter i regionsrådet, og jeg vil have fokus på lokale problemstillinger inden for sundhedsvæsenet og selvfølgelig være med til at holde Als-Fyn-forbindelsen på den politiske dagsorden”, siger han videre.

 

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...