Åbent brev: Nedskæringer er slet ikke rimelige overfor vores udsatte børn, unge og familier

14. august 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning skriver åbent brev til Byrådet:

I juni måned blev den samlede Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – PPR – som er psykologer, psykologiske konsulenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt tale- og hørekonsulenter – præsenteret for et handlekatalog, som blandt andet fungerer som forslag til nedskæringer af medarbejdere i PPR i Sønderborg Kommune.

Vi vil gerne – med dette åbne brev – dele vores bekymring for de konsekvenser, som de aktuelle besparelser vil medføre for børnene, de unge og familierne i Sønderborg kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overordnet set forudser vi at der, med det aktuelle forslag til nedskæringer, vil ske en markant forringelse af serviceniveauet for børn der er i mistrivsel, har psykiske, fysiske, motoriske eller sproglige vanskeligheder.

En forringelse af PPRs forebyggende indsatser vil medføre, at flere børn og unge vil komme i øget mistrivsel og, at de vil skulle vente i længere tid på at få den hjælp der er behov for. Det betyder også, at der vil være behandlingsmuligheder som slet ikke ville kunne tilbydes længere – for eksempel vil ergo- og fysioterapeutiske undersøgelser, vejledning og træning helt bortfalde og en besparelse på angstbehandling vil betyde, at børn med let til moderat angst ikke længere vil kunne få den uundværlige hjælp, som de har brug for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ved, at netop angstproblematikker kan medføre udtalt grad af skolevægring, store problemer i familien og høj grad af mistrivsel for det enkelte barn.

Den samlede besparelse betyder ligeledes, at der vil være øget ventetid på hjælp fra PPR i skoler og dagtilbud. Det betyder konkret, at børn med faglige, sociale, følelsesmæssige, motoriske, sproglige vanskeligheder samt børn med diagnoser og/eller børn der har brug for en henvisning til psykiatrisk udredning, vil skulle vente i længere tid i fremtiden på at få den nødvendige hjælp end de gør i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af et faldende børnetal i Sønderborg kommune, ses der et betydeligt stigende antal henvendelser til PPR for alle tre faggruppers vedkommende. For eksempel er der sket en stigning i antallet af gennemsnitligt aktive psykologsager hos PPR fra 1095 sager i 2019 og til 1673 sager i 2023 – altså en stigning på mere end 50 procent.

I PPR er vi bekymrede for at den besparelse – som her og nu vil medføre lavere omkostninger, samt flere børn der ikke kan modtage den rette hjælp i tide – til gengæld vil blive markant dyrere på sigt, end hvis det nuværende antal medarbejdere bevares.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ønsket, med dette åbne brev, er at opfordre til, at politikerne i Byrådet endnu engang vil overveje, om det er den rette beslutning at finde de nævnte besparelser i PPR. Vi forstår, at kommunen er i en økonomisk presset situation og at pengene skal findes et sted, men vi mener at vi – både i vores formelle høringssvar og i aktuelle brev – har peget på, at både de menneskelige samt økonomiske konsekvenser af denne besparelse, ikke er rimelige.

I PPR er vi bekymrede for, at den besparelse – som her og nu vil medføre lavere omkostninger, samt flere børn der ikke kan modtage den rette hjælp i tide – til gengæld vil blive markant dyrere på sigt, end hvis det nuværende antal medarbejdere bevares.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ønsket, med dette åbne brev, er at opfordre til, at politikerne i Byrådet endnu engang vil overveje, om det er den rette beslutning at finde de nævnte besparelser i PPR. Vi forstår, at kommunen er i en økonomisk presset situation og at pengene skal findes et sted, men vi mener at vi – både i vores formelle høringssvar og i aktuelle brev – har peget på at både de menneskelige samt økonomiske konsekvenser af denne besparelse, ikke er rimelige overfor Sønderborg kommunes børn, unge og familier.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...