Åbent brev til borgmesterkandidaterne

17. november 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lars Tholander, Augustenborg, skriver:

Det er snart et år siden, at en flertalsgruppe i Sønderborg byråd uden Venstre besluttede sig for at Sønderborg Kommune skulle købe Augustiana. Dette har af flere grunde forhalet sig, men nu er købet gjort med et samlet byråds støtte.

Dette er virkelig betrykkende, at vi har et samlet byråd, der støtter op omkring en kunstperle, der fremover vil udvikle sig med inspiration fra Hollufgård ved Odense med udstillinger, gæsteatelier, bronzestøberi og skulpturpark m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

KunstVærket, de 52 kunstværkstæder i Augustenborg, er klar til at være med til at etablere kunst- og kunsthåndværkaktiviteter ved Augustiana.

Rettidig omhu ville ha’ klædt Sønderborg Kommune allerede ved beslutningsstart at indgå aftaler og planer med de fremtidige partnere og aktører, der skal gøre Augustiana til en levende kunstperle. At planlægge udstillinger af høj national og international kvalitet kræver op til et års planlægning.

Mit spørgsmål er kort og præcist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad har I sat igang vedrørende Augustianas fremtidige virke, og hvilke planer har I lagt fra januar 2018, hvor aftalen med Galleri Nørballe ophører?

Bliver det et tomt Augustiana fra januar 2018?