Åbent brev til byrådet: Borgere på Arnkilgade vil have bilernes fart sat ned

15. maj 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Johan Lauritzen, Sønderborg, skriver åbent brev til byrådspolitikerne:

Kære Byråds-politikere m.fl.

Politiet kan/vil ikke sætte en “stærekasse” op på Arnkilgade, da det antageligt er upopulært blandt Folketingets politikere, hedder det fra politiet i en samtale, jeg førte med deres foto-vogns-personale.

Sønderborg Kommunes vej og sikkerhed vil ikke – opsætte et lyskryds, da det er byrådet som tager stilling til det; hedder det.

Hvad formår byråds-politikkerne så?

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi beboere på Arnkilgade har i årevis måtte leve med en stigende trafikbelastning på tilkørselsvejen til Sønderborg by.

Samtidig oplever vi vanvids-kørsel – specielt efter klokken 17.00 og aften/natten igennem.

Udover disse to belastninger opleves udkørsel fra Sønderborg Sygehus, Sydvang og Lindevang, som værende et stigende problem i dags-timerne.

Dette resulterede blandt andet i et voldsomt uheld den 6.8.2015 hvor en kvinde i bil blev påkørt af en anden bil og måtte skæres fri under store smerter. (kilde: Brandstation Sønderborg; udrykninger).

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2016 blev en kvinde påkørt bagfra i sin bil af en kassevogn, da hun ville dreje op til husets indkørsel Arnkilgade 54.

Disse trafikuheld koblet med vanvidskørsel med hastigheder der nærmer sig 100 km/t. bør der nu reageres på. Vi opfordrer derfor jer politikere til at tage initiativ til at gøre noget ved det samlede problem på Arnkilgade.

Eksempler på lyskryds i Sønderborg:

Ringgade  = 7

Grundtvigs Allé = 4

Arnkilgade =0

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...