Åbent hus i Naturskolen på Nordals

11. oktober 2023 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Efterårsferien står for døren og traditionen tro holder Naturvejlederne Sønderborg åbent hus på Nordals Naturskole.

Det sker søndag kl. 10-15, hvor naturvejlederne fejrer efteråret med en væld af aktiviteter i den flotte efterårsskov.

Man kan lave fasan-wrap, lave en lerfugl eller prøve at skyde med bue og pil. Man kan også lave kanelsnurre over bål, fedtkogler til vinterens fugle, løbe orienteringsløb eller være kreativ i naturskolen. Der er aktiviteter til hele dagen, ifølge naturcenterleder Andreas Hermann, som er med til at lave dagen, skriver Naturvejlederne i en pressemeddelelse.

Dagen er lavet i samarbejde med en lang række frivillige, ornitologerne fra Als og Sundeved samt OK Syd.

Alle aktiviteter er gratis, og alle er velkomne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...