Åbent Hus på EUD & EUX Business

Pressefoto: BC Syd

Pressefoto: BC Syd

31. januar 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Der er mange ungdomsuddannelser at vælge imellem i Sønderborg. De fleste tror måske, at gymnasiet er det rigtige for dem, men der er mange andre muligheder, især hvis man ikke kan se sig selv gå 8 år mere i skole.

På EUD & EUX Business skal man kun gå ét år i skole, førend man kan begynde på en elevplads med løn og karrieremuligheder. Tager man et år mere på skolen, så får man også en studentereksamen, som man kan bruge, hvis man senere hen vil læse videre. Alt det kan man høre mere om til åbent hus på EUD & EUX Business den 7. februar kl. 19.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af aftenen vil der være rundvisning på skolen, man kommer bl.a. forbi skolens Tech Lab, hvor der vil være smagsprøver på de nyeste teknologier, samt elevkælderen, hvor man både kan arbejde og hygge. Elever og lærere vil være klar til at fortælle om undervisningen, fagene, studiemiljøet og ikke mindst fællesskabet på uddannelsen.

Der vil være information om muligheden for et internationalt praktikophold på uddannelsen samt et særligt tilbud til elitesportsudøvere, der både tager skole og sport seriøst. Vi forstår de udfordringer det giver, at ville begge ting på en gang, og vi vil gerne understøtte, at man lykkes med begge dele. Der vil naturligvis også være mulighed for at tale med en studievejleder og skolens trivselsmedarbejder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os til at byde velkommen på EUD & EUX Business med et program, som giver mulighed for at få en rundvisning af skolens elever, så man kan danne sig et indtryk af studiemiljøet og de mange forskellige muligheder, man får med en erhvervsuddannelse”, siger direktør Bente Esbensen Jensen.

Til åbent hus kan man også møde SOSU Syd, som flytter ind på Business College Syd til sommer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...