Åbent landbrug – hvor der også blev plantet træer

15. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag var der åbent for alle på Gråsten Landbrugsskole, som viste alt det frem, der på enhver måde handler om landbruget og det blev krydret med spejderliv, Naturskolerne og kunsthåndværk plus meget mere.

Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen og Landbo Syd-formand Mogens Dall var også på besøg på Gråsten Landbrugsskole – og de var i arbejdstøjet.

“Vi planter frugttræer og det giver rigtigt meget mening, fordi vi let kan følge årets gang, når vi har frugttræer. Jeg ser meget gerne, der bliver plantet frugttræer i vores mange parker rundt omkring”, siger Eva Kjer Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er jo mest af alt symbolsk vi planter de fire træer her. Men det giver bestemt mening, hvis det får flere til at tænke på CO2 og klima”, siger Mogens Dall til SønderborgNYT. Parret plantede fire træer.

Adskillige af tilskuerne bemærkede, at Eva Kjer Hansen, som er Venstrepolitiker, havde udvalgt sig en rød spade.

Herlig dag for børn

Åbent Landbrug er en herlig dag for børn og forældre. Der er rigtigt mange muligheder for at prøve forskellige ting – og især det. at børn kunne blive fotograferet med en lille kalv, blev et stort hit.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børn syntes også, det var sjovt at lege på små legetøjskalve, kravle rundt på halmballer, kravle ind i traktorer, spise insekter, klappe levende dyr og bage snobrød.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...