Åbent Landbrug i Gråsten – tag familien med på besøg og få en herlig oplevelse

9. september 2021 Erhverv

Efter et år med aflyste arrangementer kan Arlas landmænd endelig åbne stalddørene op for en sjov og lærerig dag på blandt andet Gråsten Landbrugsskole, der søndag den 19. september fra klokken 10 til 16 forventer at få hele 3.000 gæster på besøg og de vil alle få mulighed for at møde gårdens køer og få en snak med de landbrugsstuderende, der vil fungere som guider på dagen.

De studerende er nemlig godt rustede til at fortælle om landbrugslivet, fordi de gennem deres uddannelse har lært at knytte teori på virkeligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os rigtig meget til at invitere gæster fra hele Sønderjylland til en dag på landet, og vi ser det som en god anledning til at vise de besøgende, hvordan et moderne landbrug fungerer”, siger forstander Bjarne Ebbesen i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at de studerende blandt andet bidrager med et innovativt syn på landbruget.

”Når familierne kommer på besøg hos os og møder fremtidens landmænd, så er de unge mennesker her på skolen med til at nedbryde de gammeldags forestillinger, der måtte være om landbruget. De har store visioner og sætter sig gerne forrest i bussen,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at se skolens mange køer og høre om moderne mælkeproduktion med moderne malkerobotter fra langbrugsskolens elever, vil der også være sjove aktiviteter for de små størrelser. For eksempel vil der blive malet mel og bagt pandekager, og så vil der være mulighed for at tage et pedaltraktorkørekort.

”Åbent landbrug er en festdag, så jeg håber først og fremmest, at de besøgende får en sjov oplevelse af at være på gårdbesøg. Og så håber jeg, at folk går herfra med en opfattelse af, at dyrene har det godt, og at vi på den måde kan lykkes med at mindske afstanden mellem by og land”, siger Bjarne Ebbesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Får gæsterne ikke stillet sulten i pandekager, kan de gå en tur i landbrugsskolens gårdbutik, hvor der sælges lokale produkter.

Hvis du vil have et ‘smugkig’ så kan du SE BILLEDER HER

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...