Åbent rådhus for kommende kontorelever

1. marts 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Med flytningen af NaturErhvervsstyrelsen fra København til Sønderborg stiger behovet for kontoruddannet rådhus1personale med speciale i offentlig administration. Den udfordring løfter Sønderborg Kommune og ansætter til september 15 kontorelever – mod normalt tre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune ønsker at bidrage til, at der er kvalificeret arbejdskraft i området, så fødekæden til både NaturErhvervsstyrelsen og kommunen er i orden.

Det er med andre ord nu, man kan søge om at blive én af de 15, der får en attraktiv elevplads i Sønderborg Kommune. Den to-årige uddannelse tages i forskellige afdelinger i kommunen, hvor eleverne får et indblik i politik, strategi, handleplaner, kommunikation, økonomi og sagsbehandling – ligesom der også er skoleophold på Business College Syds afdeling i Mommark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen lægger vægt på, at eleverne får en spændende elevtid med udfordringer, gode oplevelser og fællesskaber.

Kommunen inviterer til åbent hus den 9. marts kl. 15-17 på Sønderborg Rådhus, hvor der gives information om elevstillingerne og kontoruddannelsen.

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...