Årets Gazelle-virksomhed er ipnordic

4. december 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag blev Årets Gazelle-virksomhed i Sønderborg kåret og det skete ved samme arrangement, hvor Sønderborg Iværksætterservice uddelte Iværksætterprisen 2015.IMG_5264

Vinderen blev ipnordic fra Gråsten, der virkeligt har taget nogle heftige spring fremad siden starten i 2011.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra ingenting er ipnordic vokset til en millionforretning, der giver et bemærkelsesværdigt overskud.

“Det går rigtigt godt og jeg kniber mig da i armen ind imellem”, siger ipnordic-ejer Thorben Jensen efter at have fået prisen, der blandt andet er en check fra Kontor Syd.

“Jeg får også lige lyst til at sige, der er brug for iværksættere, der sætter gang i produktionen af jakker til mænd med gipsarm”, siger Thorben Jensen, der stod i sweater. På grund af en gipsarm.

Service er vejen frem

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vejen til en god forretning er god service og i ipnordig binder vi ikke kunderne med lange opsigelser og sådan noget. Har vi en kunde, der ikke er tilfreds, så er det vores opgave, han bliver det”, siger Thorben Jensen.

Svend Aage Kjær fra Kontor Syd giver en check til Thorben Jensen.

Svend Aage Kjær fra Kontor Syd giver en check til Thorben Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

ipnordic sælger kommunikationsløsninger og internet til virksomheder.

“Når vi tager ud til en kunde, så holder vi ikke store salgstaler, men beder om lov til at sætte vores udstyr ind. Vi lover, at de kan bruge det gratis en måned og så kan ledelse jo selv opleve, at det vi har, det virker”, siger Thorben Jensen.

“Vi har lovet kunderne, at når de ringer til os, så har de et levende menneske i røret indefor 15 sekunder. Og vores målinger viser, at vi løfter røret på max. syv”, siger ipnordic-ejeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Juryen havde stillet en række krav til de virksomheder, der skulle kigges nærmere på, når Årets Gazelle-virksomhed skulle findes. 253 slap gennem det første nåleøje og blev til fire – og i sidste ende stod ipnordic for den flotteste præstation af dem alle.

Læs mere om ipnordic HER

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...