Årets Sønderjyske Ret er Lammeryg fra Restaurant Schack

10. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med Tv-kokken Anne Hjernøe i spidsen var Storetorv i Aabenraa scene for en række gastronomiske udfoldelser, da Destination Sønderjylland, Business Aabenraa, ShopiCity og Sønderjyske Fristelser afholdt Local Cooking Sønderjylland i Aabenraa.

Local Cooking er en regional restaurantkonkurrence, hvor de bedste kokke i Sønderjylland dyster om at blive kåret med ”Årets Sønderjyske Ret”, og ikke mindst om at gå videre til den store nationale kokkedyst i Aarhus i september, skriver Destination Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rasmus Lodahl og Claus Bargmeyer Lauridsen fra Restaurant Schack kunne i forbindelse med arrangementet træde op på det øverste trin på sejrsskamlen.

I et tæt opgør med blandt andre Det Sønderjyske Køkken bedømte dommerpanelet bestående af Kenneth Toft-Hansen – Svinkløv Badehotel, Nelly Riggelsen – formand for Sønderjyske Fristelser, Mette Christine Schulz – Jysk Fynske Medier og Anne Marie Overgaard – Højer Mølle, de fire finalister indenfor seks parametre, og da pointene blev lagt sammen havde Rasmus Lodahl og Claus Bargmeyer Lauridsen fra Restaurant Schack vundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med deres Lammeryg med grillet nyrer, luftig kartoffel med æblesmag samt Johnnys friske grøntsager formåede restaurant Schack at skabe den mest interessante kulinariske smagsoplevelse baseret på lokale råvarer. Hele 75 procent af rettens ingredienser har sin oprindelse i Sønderjylland. Alt i alt en flot og spændende ret, der repræsenterer Sønderjylland og viser egnens potentiale inden for lokale råvarer og stedbundne madoplevelser.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Sønderjysk Forsikring bliver til Forsia Forsikring

26. april 2024 Erhverv

Sønderjysk Forsikring skifter navn til Forsia Forsikring den 30. maj 2024, og samtidig omdannes selskabet til et A/S. Dette sker som en del af strategien om at være et attraktivt forsikringsselskab for hele Danmark. Det oplyses i en pressemeddelelse. ”Vi vil altid være stolte af at have vores rødder i det sønderjyske, men også glæde […]

Læs mere...