Aarhus’ gyldne musikår genopstår i Sønderborg

En musikalsk rejse tilbage til Aarhus’ storhedstid. Arkivfoto

En musikalsk rejse tilbage til Aarhus’ storhedstid. Arkivfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Koncerten ’Høj sol over Aarhus’, der er en hyldest til de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, kommer til Sønderborg. Det sker torsdag den 19. februar på Sønderborg Teater.

Høj sol over Aarhus er en musikalsk fortælling om storhed og fald, hvor omdrejningspunktet er ’miraklet i Aarhus’, da Aarhus overhalede København og blev Danmarks musikhovedstad, og hvad der skete i årene efter, da byen igen forsvandt fra hitlisterne, fordi der i 1990’erne kom nye musikgenrer frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum kan opleve 40 af de største og mest elskede hits fra blandt andre TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Lars H.U.G., og det bliver en aften, der vil berøre og begejstre.

Det er Sønderborg Teaterforening, der står bag arrangementet, og MusicalDanmark, der producerer koncerten. Hyldestkoncerten finder sted torsdag den 19. februar 2026 klokken 19:30 på Sønderborg Teater.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Kørte over for rødt og ramte cyklist

5. juni 2026 112

Politiet fik torsdag klokken 11:56 en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Ringgade og Damgade i Sønderborg. En 53-årig kvinde fra Sønderborg kom kørende ad Ringgade i nordvestlig retning, da hun kørte frem for rødt lys og ramte en cyklist, som havde grønt lys og kom cyklende ad Damgade. “Den 70-årige kvinde på cyklen […]

Læs mere...