Årsmøde i ProjectZero: Vindmøllerne i Lillebælt er afgørende for at nå nullet

1. september 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Onsdag var omkring 75 aktører fra både offentlige og private virksomheder samt fonde samlet til årsmøde i ProjectZero på Hotel Scandic, hvor de bla. fik et indblik i fremtidens Power-to-X-planer og det var en begejstret borgmester, der som den første, holdt en tale til deltagerne.

Det skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

”Jeg er virkelig imponeret over, at det er lykkes os at reducere CO2-udledningen med 55,4 procent, siden vi startede i 2007”, fortalte borgmester Erik Lauritzen til de fremmødte. Erik Lauritzen er næstformand i ProjectZero Fonden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har en helt unik model i Sønderborg, og vores arbejde med ProjectZero har aldrig været mere relevant. Derfor skal vi handle nu, for at vi kan komme helt i mål og være med til at skabe en verden, der også i fremtiden er værd at leve i”, sagde borgmesteren.

I juni måned blev der holdt International Energy Agency konferencen på Hotel Alsik i Sønderborg og her udråbte IEAs direktør, Fatih Birol, Sønderborg som global hovedstad for energieffektivisering. En titel, som ifølge Lars Tveen får ProjectZero til at sætte barren endnu højere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nu står vi på den største scene af dem alle. IEA-deltagerne kom til Sønderborg, og de blev overraskede. De er vant til at tage på store konferencer og sidde og lytte i en sal, men her satte vi dem på busser og kørte dem ud for at se og opleve, hvordan vi gør her i Sønderborg. Da der først blev løsnet op, var der en spørgelyst uden lige”, siger Lars Tveen, som er formand for ProjectZero fonden.

ProjectZeros masterplan indeholder 15 indsatser, som samlet skal realisere CO2 nullet i 2029 og Havvindmølleparken i Lillebælt er afgørende. Hvis ikke den bliver til virkelighed, er det ikke muligt at komme i mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For at vi kan lave grønt brændstof på Nordals – til enten den tunge trafik og skibs- og flytrafikken – så er det helt afgørende, at vi har nok strøm til den proces, det kræver at omdanne grøn strøm til et andet produkt. Ellers kan det ikke lade sig gøre”, fortæller Lotte Lindeloff, projektleder i European Energy.

Udover vindmølleparken er Sønderborg Forsyning involveret i tre andre vigtige projekter, og dermed er forsyningen en vigtig aktør i Masterplan2029.

”Det er godt at mærke engagementet og energien, og sådan et årsmøde hjælper med at skærpe fokus. Vi mærker virkelig, hvor meget der hviler på vores skuldre med store projekter som et energiproducerende renseanlæg, fjernvarme-sektorkoblingen og ikke mindst Lillebælt Syd. Vi er godt i gang med at løfte vores del og en dag som i dag, hvor vi alle er samlet, giver det os et ekstra energi-indskud til opgaven”, siger Stinne Stokkebo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fremhæver samtidigt det stærke samarbejde i fjernvarmeindsatsen, hvor direktør Erik Wolff fra Sønderborg Varme er hotspotejer. Her arbejder Sønderborg Forsyning, Sønderborg Varme og Broager Fjernvarme tæt sammen med for at optimere energiforbruget og udnytte overskudsvarme på tværs af eksisterende forsyningsområder.

ProjectZeros direktør, Brian Seeberg, fortalte deltagerne om de næste skridt mod 2029-målet. Han tiltrådte i juni og lægger ikke skjul på sin begejstring over, hvor unik og værdiskabende han mener, at ProjectZero er.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Wow. Det har jeg tænkt flere gange, siden jeg startede. En hel by, der arbejder sammen om et CO2 neutralt energisystem. Men jeg må sige, at efter det her i dag er jeg endnu mere imponeret”, sagde Brian Seeberg.

”Nu skal vi helt i mål, og vi skal være verdensmestre på hjemmebane. Vi skal også have udviklet vores demonstratorier og have skrevet ned, hvordan vi gør, så andre kan lære af det. Og vi skal have fokus på at skabe vækst og grønne arbejdspladser”, siger Brian Seeberg.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...