Årsregnskab: Universe har fremgang på alle parametre

1. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Universe har netop aflagt årsregnskab for 2016, der viser 6 procent vækst i besøgstallet i forhold til 2015, i 2016 besøgte 93.064 gæster parken. Det øgede besøgstal har medført 13 procent vækst i omsætningen og 17 procent forbedring i nettoresultatet i forhold til 2015.

“Vi kan se at turismen i Sønderjylland er inde i en god og positiv udvikling. Jeg er overbevist om, at især det fælles sønderjyske destinationssamarbejde og hele områdets stigende turismefokus er med til at løfte turismen og derved også vores besøgstal”, siger direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den positive udvikling i aktiviteterne fra 2015 til 2016, ser ud til at fortsætte ind i 2017, hvor Universe har fået en god start på sæsonen og igen forventer en fortsat vækst i besøgstallet på 5 procent. Optimismen bygger ikke kun på den stigende turisme i området generelt men også Universe eget bidrag til at trække flere turister til. Op til den nye 2017 sæson har Universe introduceret det største nyhedsprogram i 10 år, bl.a. med Sky-Trail, Virtual Reality udstilling, 360-fulldome-biograf, elbilbane og nye haveanlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi forventer at nye investeringer i attraktionsudvikling på et tidspunkt hvor turismen er i vækst kan være med til at fastholde væksten og udbygge interessen for endnu flere turismeinvesteringer i Sønderjylland. Vores store ønske er, at andre aktører følger efter med endnu flere turismeinvesteringer der styrker det samlede sønderjyske turismetilbud”, siger Torben Kylling Petersen.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...