Aase Bonde kører igen Danmark Rundt for at samle støtte til sit Burkina Faso-projekt

6. juli 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 18. juli sætter 77-årige Aase Bonde sig på en Indian Scout-motorcykel, som hun låner hos Jensens Motorcykler i Horsens og kører Danmark rundt for at gøre opmærksom på foreningen Danish Burkina Links indsamling til landsbyen Tourouba i Burkina Faso.

“Turen begynder i Hardeshøj, hvor motorcykelklubberne Alzheimer, MC Kæden og Sønderborg MC kører med mig på den første etape, som har mål ved Blue Water Shipping, der er sponsorer for Burkina Fasso-projektet”, siger Aase Bonde til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aase Bonde, som bor i Augustenborg, fortæller, at foreningen skal bruge penge til at sikre rent drikkevand, skabe en økpologisk køkkenhave, lave en planteskole og omlægge majsmarker til chiamarker.

“Jeg er glad for, at der er motorcykelklubber i hele landet, som følger med et stykke af vejen”, siger Aase Bonde, som også skal besøge Silkeborg, Skanderborg, Løkken, Sæby, Hadsund, Aarhus, Sjællands Odde, Hillerød, Farum, Roskilde, Stevns, Guldborgsundog mange andre byer, inden turen slutter på vandrehjemmet i Vollerup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aase Bonde har ingen planer om at køre rundt med en raslebøsse, så folk på ruten kan give et beløb.

“Jeg har et skilt, som henviser til vores hjemmeside – burkinaskole.dk – og så kan dem, der har lyst støtte projekterne”, siger hun.

Det er ikke første gang, at Aase Bonde hjælper i Afrika, hvilket har været hendes drøm siden studietiden på Den Sønderjyske Sygeplejeskole i Sønderborg. Faktisk står hun bag opførslen af en seksklasses primærgrundskole, som i dag har omkring 550 elever, drenge og piger, samt ni lærere tilknyttet. Noget Aase Bonde selv har medfinansieret, da det har været svært at finde sponsorer til blandt andet mursten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endvidere har foreningen stiftet et fodboldhold for drenge og en væveforening for unge og udsatte piger i landsbyen.

Via hospitalsudstyr fra Danmark er der siden 2014 kommet en røntgenafdeling, flere fødestuer og flere tandklinikker. Udstyret har også bevirket, at seks hospitaler er blevet opkvalificeret på grund af bedre undersøgelses- og behandlingsmuligheder.

Arbejdet i Burkina Faso har gennem årene  påvirket flere af de 17 Verdensmål.

I det hele taget er den bæredygtige tilgang til projekterne meget vigtigt for Aase, så de kan leve videre, når hun engang slipper styret. Derfor er arbejdet også funderet i den humanitære danske NGO forening ved navn DBL-KOONSO – Danish – Burkinabe – Link.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningens humanitære arbejde i Burkina Faso kan støttes af såvel private som virksomheder, enten via Mobil Pay  2124 7598  v/kasserer Leon Møller eller ved bankoverførsel Danske Bank konto: 1551  1101 1934.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...