Aase Nyegaard vil lukke Sønder Havnegade for sommertrafik i 2021

24. august 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard har bedt sin forvaltning lave et udspil, så Sønder Havnegade fremover kan blive lukket for kørende trafik i sommerhalvåret.

“Jeg lægger op til, at vi bruger næste sommer som en prøveperiode”, siger Aase Nyegaard til SønderborgNYT.

Allerede inden dette års sommer fik Aase Nyegaard henvendelser fra personer, som også gerne ser, at bilerne ikke kører i Sønder Havnegade. Blandt henvendelserne var der også en fra Sønderborg Handel, som mener, at en bilfri gade vil gavne havnens restauranterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men vi kunne ikke nå at behandle sagen inden sommertiden, så det må blive næste år”, siger Aase Nyegaard, som glæder sig over, at John Lohff også har været på banen med et forslag om, at Sønder Havnegade bliver gågade i sommerperioden.

Slesvigsk Parti – med Stephan Kleinschmidt i spidsen – bakker også ideen op – og socialdemokraterne, der vil have set på hele bymidten, er heller ikke afvisende.

Du kan læse John Lohffs debatindlæg her.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...