Åbent hus i Pia Brandhøjs private dagpleje

Arkivfoto

Arkivfoto

11. september 2013 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis der er småbørnsforældre, der leger med tanken om at bruge en privat dagpleje, så er Pia Brandhøj på Humlehøjvej en mulighed, der kan kigges på. Kigget kan ske lørdag mellem 10 og 11, hvor der er åbent hus.

Så kan jeg blandt andet fortælle, at privat dagpleje er billigere end den kommunale og så er det, at hos mig skal forældre blot komme med barnet, noget tøj og en barnevogn. Jeg sørger for bleer og andet, siger Pia Brandhøj til Sønderborg Nyt. Hertil kommer, at der kan tilbydes deltidspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

– En fordel mere er, at hvis jeg for eksempel bliver syg, så kommer der en vikar her på stedet. Børnene skal ikke afleveres hos en kollega, som de ikke kender, siger Pia Brandhøj. Hendes vikarer er hendes voksne søn og hendes mand. Altså nogle mennesker, der i forvejen er en del af børnenes hverdag.

Pia Brandhøj og hendes to vikarer har de nødvendige kurser og alle tre er godkendt af kommunen.

– Selvom min dagpleje er privat, så fører kommunen tilsyn for at sikre, at alting går rigtigt til, siger Pia Brandhøj. Og samarbejdet med kommunen virker også den anden vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Har et barn brug for talepædagog eller anden hjælp, så kan jeg kontakte kommunen, siger Pia Brandhøj.

Læs mere om stedet på: brandhojsprivatedagpleje.dk

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...