Æ Bræt-ejer anbefaler iværksætterspirer at de går efter I-prisen

Quiz-aften på Æ Bræt
Quiz-aften på Æ Bræt
30. september 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Claus Jacobsen, der har brætspilscafeen, Æ Bræt, ved Rådhustorvet i Sønderborg sammen med Helle Keller Lund, fortæller, at Æ Bræt forsøgte at score I-prisen, men de kom ikke til at stå med den i hænderne på finaledagen.

“Det ville selvfølgelig have været pragtfuldt at tage prisen og 25.000 kroner med hjem, men jeg synes, at vi fik så meget andet ud af at være med i hele optakten”, siger Claus Jacobsen til SønderborgNYT.

Når iværksætterspirer har en forretningsidé, så handler det jo tit om, at en masse tanker skal føres ud i livet. Mange af dem kan se den kommende succes for sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kom med i et forløb hos Sønderborg Iværksætter Service, hvor vi skulle fortælle klart og tydeligt, hvad vores forretning gik ud på. Det er virkeligt lærerigt og efter at have prøvet nogle gange, så blev vi ret skarpe til at få budskabet frem”, siger Claus Jacobsen og han fortætter:

“Vi stod foran mennesker fra helt andre brancher og fortalte om vores forretningsidé og de kom med input og stillede også spørgsmål. Det gjorde os endnu skarpere – og en knivskarp idé er lettere at omsætte til noget praktisk end en masse flyvske tanker”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Jacobsen fortæller, at han er rigtigt glad for at han og Helle Keller Lund var med i kapløbet om I-prisen.

“Det var så dejligt at møde nogle mennesker, der lyttede og kom med ideer til, hvad vi kunne overveje at gøre anderledes. Den slags feedback er guld værd. Især når den kommer fra nogle, som selv har prøvet at starte deres egen virksomhed og ved, hvordan det er at være iværksætter”, siger han.

I-prisen 2022

Kontant pengepræmie på 25.000 kr. til virksomheden,

Artiklen fortsætter under annoncen

Et gratis kontor i Domicilets start-up miljø – maks. fire arbejdspladser – i 12 måneder,

Struktureret vejledningsforløb med Sønderborg Vækstråds erhvervskonsulenter i 12 måneder, samt

Mulighed for coaching og sparring med medlemmer af det lokale bestyrelsesnetværk, Best.Syd.

Pengepræmien på 25.000 kr. er sponsoreret af Broager Sparekasse.

2-5 præmien består af en kontant pengepræmie på 5.000 kroner samt gratis vejledning og sparring med Sønderborg Vækstråds erhvervskonsulenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du tilmelder din forretningsidé her på Vækstrådets hjemmeside.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...