Æblegades Krop og Velvære udvider åbningstiderne

17. december 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Æblegade Krop og Velvære er Corona-lukket fra mandag.

“Og derfor har vi valgt at udvide vores åbningstider fredag, lørdag og søndag frem til klokken 21”, siger ejerparret Rikke Højlund og Steen Ingvorsen. Altså er det muligt at bestille en tid via hjemmesiden eller på telefon.

Steen Ingvorsen blev uddannet sportsmassør for 23 år siden og har stor erfaring, som gavner blandt andre mennesker med sportsskader, gigtpatienter og også gravide.

“Vi har også investeret i RecoveryBoots, som er meget populære. Dem er der virkeligt mange, der kommer og prøver”, siger Rikke Højlund. Hun fortæller videre:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tager også imod par, der vil have en fælles wellness-behandling”.

Alle behandlinger kan bestilles som par, veninde, ven, kæreste eller hvem man nu gerne vil ha’ den oplevelse med – dog ikke fysiurgisk massage, cupping og RecoveryBoots.

Fred og ro

Når du møder til en aftale i Æblegades Krop og Velvære, så møder du ikke andre kunder.

“Vores sted er sådan, at vi giver os god tid til hver enkelt. Der sidder ikke andre og venter, når du kommer eller går”, siger Steen Ingvorsen til SønderborgNYT. Lokalet er også indrettet, så man føler sig rolig og afslappet, når man er der.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om stedet på Æblegades Krop og Velvære

16. april 2024 112, Nordborg, Sønderborg

Bedrageri mod ældre mennesker

16. april 2024 112

Mandag klokken 13:45 udleverede en ældre kvinde i Hvedemarken sit dankort til en kvinde, som havde ringet på døren og fortalt, at hun kom fra banken. “Den ældre kvinde fik at vide, at hendes dankort var for gammelt og hun gav også pinkoden til kvinden, som hun troede var fra banken”, siger Chris Thorning Vesterdal […]

Læs mere...