Æblelottospil i Egernsund som optakt til Gråsten Æblefestival

21. september 2022 Kultur

Der skal varmes op til Gråsten Æblefestival og det sker søndag den 25. september kl. 13.00, hvor Gråsten Æblefestival er vært for Æblelottospil i Egernsundhallen. Dørene åbnes klokken 12, hvor alle er velkommen og det kræver ingen medlemskab af nogen art.

Det er igen Majbrit Clausen, som holder styr på tallene.

Børn skal også fejre Gråstenæblet

Ved Gråsten Æblefestival er Gråstens skoler og børnehaver også en del af optakten og der er lavet temaer og opgaver i ugen op til Gråsten Æblefestival omkring Gråsten Æblet, by, historie, kultur, natur og mad ved skoler og børnehaver inden den officielle start på festivallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gråstens skoler og børnehaver samler i år i alt 735 gråstenerbørn til fællessang ved Gråsten Festival fredag den 30. september kl. 11 -12 på havnen. Der vil blive sunget to sange og danset en ’æbledans’.

Fredag aften går Æblefestivallen i gang

Du kan tage hele familien med, når æblet fra fredag den 30. september til søndag den 2. oktober fejres ved Gråsten Æblefestival på havnen i Gråsten, skriver arrangørerne, som er klar med programmet.

Klokken 17:30 åbner Gråsten Æblefestival på Gråsten Havn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan købe sin aftensmad fra Æblefestivalens eget køkken.

Sing and songwriter Jesper Gloor synger og spiller fællessangen, Det røde æble fra Gråsten, – og viceborgmester Ellen Trane Nørby byder velkommen. Årets Æbleprins og Æbleprinsesse kåres. Rinkenæs Brass Band underholder. Asta Flyvholm Kjær – fortæller børnene historier på synnejysk.

Klokken 19:00 er der Lanterneoptog fra havnen til Gråsten Plejecenter.

Æblefestivallens køkken er åbent fra klokken 17 til 19.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag den 1. oktober sejler skibene sydpå

Æblesejladsen: Fra Slotsby Gråsten til Slotsby Glücksburg, Gråstenæbler over alle grænser kl. 11:00

Gråstens Æbledronning deltager også i sejladsen. Der plantes et æbletræ i haven ved Glücksburg Slot.

Klokken 10.30, Teddy og Marlene fra Teddys Salon, kommer og maler Æbler i ansigt og hår.

Klokken 11.00 underholder og tryller Henning Nielsen.

Klokken 14:00 spiller strygertrioen Dynamia.

Klokken 15:00 kårer Katja Stock og Henning Nielsen den bedste kage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 15:30 underholder ’Bent å æ bahn’ med sine egne synnejyske kompositioner.

Hele dagen kan man købe mad fra Æblefestivalens eget køkken.

Kom også og få dine egne æbler mostet på Æblefestivalens Workshop.

Stadeteltet er åbent fra 10.00 – 17.00 og Æblefestivallens køkken er åbent fra 10 til 18

Søndag er der underholdning

Klokken 10.30, Teddy og Marlene fra Teddy’s Salon,kommer og maler æbler i ansigt og hår.

Klokken 11:00 Aabenraa Shantykor underholder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokken 14:00 optræder PS Dance.

Klokken 16:00 rundes der af med musik.

Stadeteltet er åbent fra 10.00 – 17.00 og Æblefestivallens køkken er åbent fra 10 til 18.

Lidt af historien om Gråsten Æblefestival

Helt fra forrige århundrede har det været en tradition, at æblehøsten blev sejlet til Flensburg om efteråret for at blive solgt ved kajen der.

Foreningen Museumshafen Flensburg tog i 1980 traditionen op med ’Apfelfahrt’, hvor historiske skibe sejlede fra Flensburg til Glücksburg for at hente æbler og grøntsager, som blev solgt ved ’Bohlwerk’ i Flensburg i forbindelse med en havnefest.

Karin og Jürgen Baum fra Rinkenæs startede i 1999 den første grænseoverskridende æblesejlads i Gråsten, med fest på havnen og sejlads til Langballigau, hvor der blev plantet et Gråstenæbletræ i Landschaftsmuseum Unewatt ved Marxen Hus og Gråstenæblet blev kåret til ’Apfel des Jahres’ i anledning af 5. ’Angelner Apfeltage’. Sejladsen fortsatte fra Langballigau til Flensburg med Gråstenæbler og -træer om bord.

I forbindelse med Æblesejlads i Gråsten og Apfelfahrt i Flensborg i 2005 blev Gråstenæblet kåret til Danmarks Nationalæble og daværende Gråsten-borgmester Bendt Olesen plantede det første Gråstenæbletræ ved Æblestien i Gråsten.

Der blev holdt holdt æblefest på havnen og ved slottet – og det var med kunstauktion organiseret af Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening.

Gråstens Æbledronning, Karin Baum, blev ’født’ som følge af Søren Gülcks artikel og foto fra 2004 i ugebladene Hjemmet og Familie-Journalen.

Gråsten Æblefestival 2022 bliver med sejlads til Glücksburg, ’Fra slotsby til slotsby’, hvor Gråstens Æbledronning vil plante to Gråstenæbletræer ved slottet sammen med prinsesse Elisabeth.

 

 

 

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
24. september 2022 Sønderborg, Frivillige

Team Bodenhoff på tur på Als

24. september 2022 Sønderborg

Lørdag havde Team Bodenhoff, som cykler penge ind til Børnecancerfonden, det første stop ved Broager Sparekasse Skansen og derfra gik turen langs havnepromenaden til Hotel Sønderborg Strand, hvor Claus Bodenhoff gav et par af sponsorerne et synligt bevis på, at de hjælper ham. “Team Bodenhoff har ingen penge og dem, som vi samler ind, dem […]

Læs mere...