Ægtepar oplever Sønderborg fra cykelsadlen

Hanne og Søren Sillesen

Hanne og Søren Sillesen

13. juli 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Siden weekenden har Søren og Hanne Sillesen fra Horsens cyklet mange kilometer indenfor Sønderborgs kommunegrænse og i dag, tirsdag, er de i Sønderborg by.

“Vi er på camping ved Broager og har mountainbikes med hjemme fra Horsens, så vi kan køre rundt og kigge os omkring”, siger Søren Sillesen til SønderborgNYT. Han fortæller, at han vil se det omårde, hvor der plejer at være Alssundmand og så skal de et smut ud og se campingpladsen i Sønderborg.

“Vi skal også finde et sted, hvor vi kan overnatte næste år, når vi kommer igen for at opleve Tour de France. Vi har en idé om, hvor stort det bliver, fordi vi har oplevet Giroen i Horsens”, siger Søren Sillesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Slot er områdets største turistmagnet.

“Jeg har set slottet for mange år siden og det er ikke med i planen i år. Men vi har været i historiecentret på Dybbøl Banke og en tur i Dybbøl Mølle”, siger Hanne Sillesen og fortsætter:

“Mandag var vi en tur i Gråsten, hvor vi så garden komme gennem byen”.

Hanne Sillesen fortæller, at hun og manden for år tilbage var en tur i Augustenborg.

“Det var rigtigt dejligt at gå i slotsparken og vi skal nok også derud et smut, inden vi rejser hjem på lørdag”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parret er meget enige om, at det er alletiders at cykle rundt, når man er turist.

“Vi kører stille og roligt og lægger rigtigt mærke til mange ting undervejs”, siger Søren Sillesen og hans hustru tilføjer:

“Jeg har en hybridcykel og kan koble motoren til, når jeg synes, det bliver lidt hårdt at træde. Min mand er cyklemotionist, så han klarer sig uden hjælp”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...