Ældre Sagen, Gråsten: Hvordan hjælper vi bedst når livet gør ondt?

13. januar 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Ældre Sagen i Gråsten har inviteret tidligere sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen til at tale om, hvordan vi bedst hjælper os selv og hinanden, når livet gør ondt og det gør hun onsdag den 22. januar kl. 14.30 på Marina Fiskenæs i  Gråsten.

Ruth Østergaard Poulsen har været sygehuspræst på Aalborg Universitetshospital i 19 år. Gennem utallige samtaler med mennesker i sorg og krise har hun opbygget en solid erfaring med, hvad vi mennesker har brug for, når ulykke og sorg rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Patienterne fortæller nemlig meget om, at mange –  i bedste mening -kommer til at sige noget, som faktisk sårer, skriver Ældre Sagen i Gråsten.

Trøst er en fornærmelse, hvis der ingen trøst er og tiden læger ikke alle sår.

I sit foredrag vil Ruth Østergaard Poulsen komme omkring, hvad der typisk sker med vi mennesker, når ulykken og sorgen rammer. Der vil komme bud på, hvad vi kan gøre,- og ikke mindst – hvad vi ikke skal gøre og sige, når et menneske er i sorg.

Endelig vil foredraget komme kort omkring hvad der sker med troen, når krisen rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne.

Tilmelding er nødvendig senest 20. januar til Birgitte Jensen tlf. 28 69 02 03 eller HER på LINKET.

27. april 2024 112, Sundeved

Brand i en bil

27. april 2024 112

Lørdag – kort før klokken 13 – rykkede frivillige brandmænd fra Ullerup ud til en bilbrand. “En bilist, som kørte på motorvejen ved Vester Sottrup, opdagede, der var ild i motoren på hans bil. Han kørte væk fra motorvejen, ringende 112 og begyndte at slukke ilden”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jan-Erik Rasmussen, til SønderborgNYT. “De […]

Læs mere...