Ældre Sagens medlemmer så – og prøvede at køre – på elcykler

Ældre Sagens elcykeldag. Foto: Ole Kæhler

Ældre Sagens elcykeldag. Foto: Ole Kæhler

15. august 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem det meste af dagen i går kom der ældre mennesker på besøg hos Fri BikeShop på Alsgade i Sønderborg, fordi cykelforretningen i samarbejde med Ældre Sagen havde sat fokus på elcykler, som er egnede til ældre.

I en stand foran butikken stod Hans Danielsen fra cykelfirmaet Jørn Iversen fra Rødekro, der i 1986 begyndte at lave deres egen produktion af special-konstruerede cykler til personer med nedsat funktionsevne. I årenes løb er det blevet til mange modeller, som opfylder de behov, mennesker med forskellige former for handicap har til personlig transport.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg fortæller de ældre om vores tre-hjulede elcykler, som er meget anderledes og meget mere sikre end de billige udgaver. Vores cykler er bygget, så vægten er midt på cyklen og det giver større sikkerhed. Vores elcykler kører ikke stærkt og de kommer heller ikke hurtigt op i fart, men de trækker jævnt og godt”, forklarer Hans Danielsen til SønderborgNYT. Han tilføjer, at cyklerne heller ikke er lette.

“Når de har tyngde, så er det lettere at holde balancen”. Om den ældre foretrækker den ene eller den anden model, det kan han eller hun først afgøre, når der er kørt prøveture”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og onsdagen igennem blev der trillet prøveture på både to- og trehjulede elcykler.

“Der kom mange mennesker gennem dagen. Men heldigvis havde vi delt dem op i grupper, så ingen skullke stå og vente urimeligt længe”, siger Kent Nissen fra Fri BikeShop. Ældre Sagen havde fordelt tider til de ældre fra de forskellige distrikter.

Kent Nissen og Hans Danielsen fortælle begge, at de havde en god dag, hvor der også blev bestilt både tre- og tohjulede elcykler.

Her er der billeder fra arrangementet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...