AGS flager igen med det grønne flag

Borgmesteren står klar med det grønne flag

Borgmesteren står klar med det grønne flag

28. november 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Fredag hejste borgmester Erik Lauritzen sammen med rektor Jeppe Kragelund igen det grønne flag over AGS, som en markering af Alssundgymnasiets fortsatte arbejde for et grønnere og bedre miljø.

Siden 2010 har Alssundgymnasiet været en del af Friluftsrådets ”Grønt flag – grøn gymnasieskole”-projekt, der går ud på at involvere eleverne i bæredygtighedsaktiviteter og give dem ejerskab til de tiltag, der foregår både på skolen og i lokalsamfundet.

Hovedtemaet for sidste skoleårs aktiviteter var ”Bæredygtigt forbrug”, og med godkendelsen af årsrapporten har Alssundgymnasiet igen fået ret til at flage med det grønne flag og dermed vise, at gymnasiet arbejder aktivt for et grønnere og mere bæredygtigt miljø, skriver GAS i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolens miljøråd, der hovedsageligt er styret af elever, arbejder i år bl.a. med sammenslutningen Klimagymnasier, som i september afviklede en Ungescene ved Klimafolkemødet i Middelfart. Miljørådet har også sammen med netværket Ung Energi netop afholdt temaugen ”Fem Fede Dage”, der sætter fokus på de unges eget forbrug.

AGS har desuden flere projekter under FN’s verdensmål i støbeskeen, bl.a. ved at arbejde med internationale relationer i de sproglige studieretninger. Gymnasiet prioriterer at være en del af Sønderborgs ambitioner om grøn omstilling ved at bidrage med bæredygtighedsindsatser, hvor det er muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...