AGS: Kom tættere på de rigtige stjerner

23. oktober 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kl. 19-21 kan man på Alssundgymnasiet igen overvære et foredrag fra Århus Universitet via livestreaming på skolens storskærme. Der er åbne døre for alle, der har lyst til at se med – og det er helt gratis.

Oplægsholdere er Mads Fredslund Andersen og Hans Kjeldsen fra Århus Universitet. De beskriver foredraget således:

”Astrofysikerne på Aarhus Universitet har adgang til mange topmoderne astronomiske forskningsfaciliteter – både gennem store internationale samarbejder under det Europæiske Sydobservatorium, ESO og Nordisk Optisk Teleskop og gennem specialdesignede teleskoper og avancerede rumsonder hvor Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med bl.a. den europæiske og den amerikanske rumfartsorganisation, ESA og NASA.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget vil to af Aarhus Universitets astrofysikere vise, hvordan nogle af disse højtudviklede og fintfølende instrumenter fungerer, og hvilke banebrydende resultater de har givet os, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Du får at høre hvordan teleskoperne kan anvendes til at søge efter fjerne exoplaneter og nærstudere stjerner, og vi kommer i løbet af aftenen tæt på NASAs næste videnskabelige rumteleskop, TESS, som fra 2017 skal lede efter og studere exoplaneter.”

Under foredraget vil der desuden blive sendt direkte fra SONG-teleskopet på Teide Observatoriet på Tenerife, hvorfra man har nogle af verdens bedste betingelser for at observere astronomiske fænomener.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så tag dine venner eller familie med ud på Alssundgymnasiet, og oplev en spændende tur ud i solsystemet. Du skal tilmelde dig på gymnasiets hjemmeside ags.dk – her finder du også oplysninger om hvordan.

 

11. oktober 2024 Frivillige, Gråsten

Se hvor stort overskud Stafet for Livet tjente

11. oktober 2024 Frivillige

Stafet For Livet i Gråsten kan nu offentliggøre det økonomiske resultat af Stafet For Livet som blev holdt lørdag den 14. september på Ringriderpladsen i Gråsten. ”Vi kan med stolthed fortælle, vi fik et overskud på 104.000 kroner, som vil blive overført til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte”, siger Orla Skovlund Hansen […]

Læs mere...