Ahlmann-Skolens 4.b. vinder refleksbrikker

Arkivfoto
Arkivfoto
1. februar 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Eleverne i 4. b på Ahlmann-Skolen i Sønderborg har vundet en tegnekonkurrence udskrevet af Cyklistforbundet. De har tegnet en masse situationer, der illustrerer, hvor vigtigt det er at kende færdselsreglerne, når man cykler – især i den mørke vintertid. Eleverne har vundet refleksbrikker til skoletasken, og dem fik de forleden udleveret af Tage Petersen, næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

“Vi har hele tre 4. klasser på tre forskellige skoler, der har lavet nogle super gode trafiktegninger. Det synes jeg er godt gået, og det ville jeg godt fortælle eleverne personligt. Lys på med Ludvig er en rigtig god kampagne, der er med til at lære børnene at begå sig sikkert i trafikken”, siger Tage Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Cyklistforbundets trafiksikkerhedskampagne hedder ”Lys på med Ludvig” og skal bidrage til at øge børns synlighed i trafikken ved at sætte fokus på cykellygter og reflekser. Alle tilmeldte 4. klasser får udleveret en undervisningskasse med et idékatalog med sjove og lærerige opgaver, batterilygter og andet godt. Der er forskellige konkurrencer og det er her 4. b på Ahlmann-skolen og en række andre klasser har vundet tegnekonkurrencen.  4. a på Nørreskov-Skolen og 4. x på Humlehøj-Skolen har også vundet refleksbrikker, som de har fået tilsendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

14. december 2024 Kultur, REGIONALT

Kulturministeren stopper aftale om Kulturregion Sønderjylland-Schleswig

14. december 2024 Kultur

Kulturministeren har besluttet at nedlægge regeringens kulturaftaler med kulturregionerne pr. 1. januar 2025. Pånæste møde i Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab skal udvalgsmedlemmerne beslutte, om de vil fortsætte samarbejdet om Kulturregion Sønderjylland-Schleswig. For Kulturregion Sønderjylland-Schleswig betyder det en årlig bevilling på 1,4 millioner kroner. Slots- og Kulturstyrelsen bad i september 2024 regionerne om at […]

Læs mere...