AJ-Byg runder det kvarte århundrede i fin stil

Allan Johansen. Privat foto

Allan Johansen. Privat foto

25. april 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Johansen er 47 år startede i lære i 1992 og blev udlært murer i 1996. I maj 1999 startede han murerforretningen AJ-Byg. Det ligger derfor fast, at han til maj kan fejre 25 års jubilæum.

Murervirksomheden har siden 2017 været en enmandshær med udgangspunkt i Skodsbøl, hvor Allan Johansen også bor med sin familie.

Der mangler ikke arbejde hos mureren i Skodsbøl, der rykker ud til alt i nybyggeri, ombygninger, tilbygning, renovering, støbearbejde, fliser, klinker og murearbejde generelt. Arbejdsområdet er meget lokalt dog ikke uden undtagelser. Allan Johansen har bygget en stor villa i Christiansfeld, lagt klinker i Ilum i København og har netop afsluttet en større fliseopgave i Horsens med fliser i storformat.

Artiklen fortsætter under annoncen

”At være selvstændig murer er ikke bare et arbejde, men en livsstil, som fylder meget i hverdagen og til tider kræver mange timer i døgnet. Det generer mig ikke, at der i perioder også går aftner og weekender med at arbejde. Heldigvis er jeg så heldig, at hjemmefronten er med på det”, siger murermesteren i en pressemeddelelse.

Det er rygtedes, at mureren fra Skodsbøl kan sit kram. Han får opgaver ved hjælp af mund til mund metoden, når kunderne anbefaler ham til hinanden. Allan Johansen er en ordholdende mand, der står inde for det, han laver. AJ-Byg har netop taget en ny lærling ind, som kan blive nummer fem i rækken af udlærte svende hos AJ- byg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg kan godt lide at være min egen chef. Jeg har aldrig skullet lede efter arbejde”, fortæller jubilaren, der er et ordensmenneske og sætter pris på selv at have hånd i hanke med ordrebogen.

Allan Johansen stammer fra Broager. Og for nu 25 år siden valgte han at slå sig ned i Skodsbøl både privat og med murervirksomheden

Jubilæet fejres i PS Dance Studio, Lerbækvej 6 i Skodsbøl onsdag 1. maj klokken 12-18, hvor venner, naboer bekendte, forretningsforbindelser og kolleger er velkommen til at komme forbi til lidt godt til ganen og en tår at skylle efter med.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...